Caribbean style!

Back on track…..

Efter Granada tog vi en bus til Managua som er hovedstaden i Nicaragua. Managua skulle eftersigende ikke vaere saerlig spaendende og med otte timers ventetid fandt vi det bedst at tage direkte til et af byens stoerste indkoebscentre med masser af aircon og fine forretninger. Tiden blev lang saa efter adskillige kedelige toejbutikker smuttede vi i biografen og saa Spiderman 3. Da dagen gik paa haeld tog vi afsted i en taxa mod busstationen. Paa vejen roeg alt strommen i omraadet og da taxachauffoeren pludselig bumlede ind i en lille smoeje med 4 skumle fyre blev vi lidt betaenkelige. Heldigvis viste det sig at vaere busstationen. Vi fik en fin plads siddende med knaeene op om oerere sammen med en masse glade afro-nicaraguarianere. Kl 3 om morgenen ankom vi til Rama, der ligger midt i landet. Herfra tog vi en speedbaad videre til Bluefields paa den karibiske kyst og endelig en faerge mod Big Corn Island. Efter 22 timers rejse kunne vi traette checke ind paa vores guesthouse. Det var en fed tur men en gang er rigeligt og hvis vi ender med at skulle tilbage til Managua bliver det med 2 timer i et fly.
Big Corn Island ligger 70 km ude for den karibiske kyst og er en rigtig hyggelig oe hvor alt foregaar i et meget langsomt tempo. Der er en vej rundt og en taxa kost 5kr/prs til et hvilken som helst sted paa oen.

Godt udvilede drog vi naeste dag ud paa en snorkelekspedition for at inspicere en sunken spansk galleon fra 1700-tallet, et ditto sunkent dampskib og dertil nogle koralrev. Sigtbarheden var super – ca. en 20 meters penge – badetemperaturen omkring de 30 C og ikke en sky paa himlen. Alle sevaerdighederne var fantastiske - fra galleonens kanoner til det rustne dampskib, der i tidens loeb havde skabt basis for et koralrev. Af levende objekter saa vi mange fisk, hummere, rokker og nurse sharks. Sidstnaevnte kunne man endda dykke ned og “pette” lidt paa finnerne. Kanon oplevelse!

Naeste dag satte vi kursen mod Little Corn Island, der ligger en halv times rygrads-braekkende sejltur fra Big Corn. Paa dette sted er der ingen motoriserede koeretoejer overhovedet, men kun smilende lokale (jah maaan, reggae rules!), palmer, der svajer i brisen, et super koralrev og kilometervis af kridhvid sandstrand – jo tak som byder! Vi blev installeret i en lille bungalow ved stranden hos Doña Elsa og accepterede den tort at skulle dele en dobbelt seng mod at gaa til ro til lyden af braendingen lige udenfor (i oevrigt byggede vi en graense i sengen med et par haandklaeder, der gav anledning til adskillelige stridigheder et par naetter og desuden havde vi begge de saedvanlige varme-fatamoganaer, hvor der laa diverse ondsindede fantasi-dyr i fodenden – deriblandt hummere, krabber og, som altid, slanger). Vi spenderede det meste af dagene ude paa revet efter at have faaet anvisninger af den lokale dykkerskole hvor de gode sites var. Vi fandt hurtigt en yndlingsbeskaeftigelse – huledykning! Der fandtes masser af tunneler og grotter i revet og det var helt fantastisk (og en anelse nervepirrende) at dykke 8-10 m ned og derefter svoemme op gennem en smal tunnel, hvor lyset spillede i aabningen og fiskene droenede rundt som sindsyge naar man kom anstigende. Vi fandt en 4-5 stykker af saadane og foelte os lidt som Costeaus arvtagere under seancerne. Desuden spottede vi en savfisk paa en af vores ture – saadan en som man kun troede fandtes i Anders And blade. Da vi fortalte det i dykkerbutikken gik de helt amok for de er aabenbart ekstremt sjaeldne – faktisk havde ejeren af butikken end ikke moedt nogen, der havde set saadan en foer. Vores fund blev dog bekraeftet af to dykkere der ogsaa havde set den samme sted og samme dag.

Hulerne var spaendende men vi fik blod paa tanden og vil se hvor langt vi kunne dykke ned. Vi kontaktede de lokale dykkercenter og kom med paa en baad til Jack rock som er et rev et godt stykke fra kysten. Dykkerne hoppede I vanden mens vi paent blev I overfladen og fulgte dem. Vi hev og sled for at komme ned til bunden som paa de dybeste var 24m. Tau naaede naesten bunden og kunne bagefter tilfreds konstaterer at han havde passeret de 20 m’s dybde. Thomas kom ned paa bunden og naaede lige at hilse paa en dykker og foer han igen skyndte sig til overfladen. Det var super spaendende men ogsaa lidt skraemmende.

Alt i alt har det vaeret en kanon uge her i det karibiske hav. Imorgen tager vi et fly mod Puerto Cabezas, for at forsoege at krydse graensen til Honduras midt i bandit-land – vi haaber det lykkes.

So long for denne gang.

KH!

PS - Stort til lykke til Benned, Taus farfar, der fylder 84 d. 21. maj – still going strong!