The End

Kaere alle sammen

Her er saa sidste rejsefortaelling….i denne omgang.
Fra Xela tog vi til Lago Atilan, en meget stor og smuk vulkansoe med flere byer omkring. Vi slog os ned I San Pedro I en penthouse lejlighed med udsigt udover hele soen for 25 kr/prs – lige noget for luksusfedtsylene. Dagen efter lejede vi to kajakker og sejlede rundt paa saaen som var helt havblik og med en skyfri himmel fik vi et flot udsyn til de omliggende vulkaner. Mange raske aaretag senere lagde vi til ved San Marcos, en spirituel lille by. Her var der mulighed for at laere alt fra meditation og massage til helsemedicinens forunderlige virkning. Alle kurserne tilbydes selvfolgelig i forbindelse med et kortere eller laengere ophold i de dertil hoerende pyramidehuse. Vi saa nysgerrigt ind over indhegningen og fik dag ogsaa oeje paa nogle spaendende typer derinde. Paa vej tilbage til kajakkerne modtog Tau et kald ovenfra og soegte derfra straks til toppen af en hoej klippe hvorfra han ville prove at flyve de ca. 10 meter ned til vandet. Et flot spring senere og koldt bjergvand i hovedet fik ham hurtigt tilbage i kajakken og vi sejlede tilbage mod San Pedro igen. Det havde vaeret en saa fed oplevelse at vi den foelgende dag to paa endnu en kajaktur der ogsaa blev nydt i fulde drag.

Rugbroedsmotoren var efterhaanden traet og imens var en gammel drengedroem blevet vaekket til live da vi havde set at man kunne leje motorcykler i byen. Vi endte med at leje to cross-motorcyker paa vores glatte ansigt – intet koerekort og har I foroevrigt en hjelm?. Det blev til 200 cc, 4 gear og med en affjedring der kan give en kaengurostylte baghjul. Super hoeje paa adrenalin droenede vi rundt langs soen paa sma grusveje. Vi kom igennem smaa landsbyer med glammende hunde (de gik af uvisse grunde specielt efter Bavianens haser), stejle bjergveje og moedte en masse folk som vi smilede venligt og indforstaaende i lyset af vores nye biker status. Det var en fantastisk tur og da vi efter 4 timer var kommet sikkert tilbage i guesthouset kunne vores naboer stadigvaek hoere to drenge brumme af fryd RRrrrnnnnn…

Vi blev ved soen i 4 dage og tog herefter til Antigua som var sidste stop inden hjemrejsen fra Guatemala City. Denne by udgjorde den gamle kolonialhovedstad I en raekke aarhundrede og var derfor smaekfyldt med katolske kirker og andet godt fra den tid. Vi blev indlogeret paa guesthouset The Black Cat, hvor vi moedte Line og en haandfuld andre danskere vi hyggede os med. Igaar tog vi paa tur til vulkanen Pacaya – en must-see attraktion eftersigende. Vi spankulerede i en stor flok op mod vilkanen og gjorde stop undervejs hvor vores guide fortalte ting paa spansk vi ikke forstod et pluk af. Heldigvis havde vi spanskkyndige Katrine med der kunne oversaette. Paa vejen derop aendrerede grusstien sig til lavagrus og vi kunne af og til maerke varmen fra vulkanen. Det sidste stykke gik vi paa enorme lava stykker op langs siden af vulkanen. Lava floed ned af vulkanen I en let strom og der var muligt at komme helt taet paa. Nogle af turisterne havde medbragt skumfiduser som de stegte over lavaen. Paa vejen ned begyndte det at blive mork og lavaen lyste flot op. Da vi var kommet et stykke vaek begyndte der pludselig at komme fut I vulkanen og vi kunne paa passende afstand se lavaen blive kastet op I luften. Det hoerte til en sjeldenhed at se udbryd saa vi var rigtig glade for oplevelsen.

Nu er vi kommet til Guatemala City og vi er saa smaat ved at pakke tasken for sidste gang. Vi har vaeret rigtig glade for at kunne berette om vores tur via Havets Helte samt for alle de kommentarer og mail vi har modtager gennem hele forloebet. Med hoejt humoer og rygsaekken fyldt med gode oplevelser glaeder vi os nu til en forhaabenligt dejlig toer dansk sommer sammen med jer allesammen.

KH Havets Helte

Lille Maya(r) og store Maya(r)....

Halleoj i skuret!

Saa er vores tur saa smaat ved at gaa paa haeld men vi har da lige et par rapporter oppe i aermet. Pt. befinder vi os ved Lago Atilan i det sydvestlige Guatemala, men for at at naa hertil har vi lige set et par andre steder inden. Fra Tikal drog vi videre med chickenbus til Coban - en koelig by i hoejlandet. Ikke meget at se her, men vi fik dog slaebt os selv ud til en orkidee-farm, der kunne prale af at besidde 25.000 stks, men tilgengaeld var der kun 3 i blomst...bummer, dude! Derfra smuttede vi videre til Lanquin, hvor vi bosatte os paa et kanon guesthouse, der laa lige ned til en flod midt i en dal. Det var et aegte hippie-hangout for frie sjaele komplet med moderne noedvendigheder som internet og god mad (overvejende vegetarmad til stor fortrydelse for de to carnivorer). Vi hookede op med 3 danske piger, Nikoline, Nadja og Line (vi har svoret at pointere at Line ikke er mellem 19 og 21, men derimod er 27 - hermed gjort!) , som vi kendte tidligere fra Utila og Costa Rica samt canadieren Dean, saa vi havde nogle super aftener med gode oel og reggaeton (jah man!). Dagene gik med forskellige vigtige goeremaal. Vi tog blandt andet paa ekspedition i en hule naer Lanquin, hvor vi tilslut ventede i hulens aabning i tusmoerket paa at hulens beboere skulle melde deres ankomst. Og det gjorde - i store antal. Flagermus altsaa - i tusindvis lige rundt om oererne. Super fed oplevelse! Derudover besoegte vi den foelgende dag Semuc Champey - eftersigende et geologisk vidunder og et af de smukkeste steder i mellemamerika, hvilket nok ikke er helt skaevt. Stedet udgoeres af en raekke krystalklare pools, der modtager vand fra en underjordisk flod og ligger i en kloeft mellem to bjerge. Vi brugte nogle gode timer i omraadet med badning, en huleudforskning, udspring fra bro og en lille hike. Alt i alt et virkelig laekkert sted og absolut et af de smukkeste vi har besoegt indtil nu.

Efter at have fundet os selv og en masse andre hipper i Lanquin tog vi til Guatemala City og overnattede her. Naeste dag tog vi til Xela som ligger 4 timer vest paa i 2300 meters hoejde. Byen og ikke mindst omraadet er kendt for sine mange mayaindianere som alle baerer meget flot og favestraalende toej. Vi kom til at bo naer byens park hvor der bla var en masse gadekoekkener som slughalsene noed godt af. Om afterne blev det til et par oel paa de lokale barer samt lidt pool. Den naeste dag tog vi til en hotspring som laa en times koersel vaek paa laddet af en truck. Det laa hoejt oppe mellem bjergene og bestod af 3 smaa og meget varme pools. Stedet laa oppe i mellem skyerne og mens vi laa og plaskede rundt blev poolsne skiftevis indhyldet i taet taage - super flot syn. Den flg dag tog vi en bus til en udslukt vulkan hvori der findes en soe i krateret. Turen til soen tog ca 2 timer og foerte os igennem en lille landsby og masser af cloud forest. Soeen var virkelig flot og mindede mest af alt om en scene fra Ringenes Herre. Skyerne drev lige som ved det varme kilder hen over soeen og gjorde det hele rigtig flot. Godt forenet med naturen besluttede vi at taende et lille baal og nyde vores beskedne madpakker ved en knitrende ild. En aegte spejder/havets helt bruger som bekendt kun én taendstik, hvilket vi selvfolgelig skulle efterleve. En hel brugt taendstiksaeske og mange sure forbandelser var det eneste det blev til og snart efter stormede vi ned af vulkanen igen. Heldigvis er det jo kendt for enhver at ild og tynd bjergluft aldrig har kunnet sammen...noget med for lidt ilt osv osv...hmmmm.

Vi holder her og vender tilbage med sidste beretning fra Lago Atilan og Antigua om en uges tid. Ha´ det paent saa laenge.

KH Bavianen og Kaktussen

Guatemala!

Hola!

Her foelger endnu en lille opdatering af vore heltes bedrifter herunder baade klaustrofobiske grotter og maya kultur en masse.

Vi fik endelig revet os loes fra den magelige tilvaerelse paa Utila. De sidste dage floej afsted, da Tau endelig havde faaet helt has paa sin bacille og nu kunne gaa paa gader og straeder uden at stoppe sig med Immodium (forstoppelsesmiddel, red.). Vi smuttede med baad til fastlandet og endte 4 busture, 1 uproblematisk graenseovergang og 1 baadtur senere i Livingstone, Guatamala. Vi ankom rimelig sent og saa egentligt blot vores hotelvaerelse samt et godt spisested inden vi kroeb til koejs. Foelgende morgen tog vi en panga (taxi-baad) til Rio Dulce. Turen var guf for oejnene da floden bugtede sig idyllisk gennem hoeje slugter i regnskoven mens hvide hejrer og andre fugle droenede om hovedet paa os. Vi fik ogsaa lejlighed til at tage hul paa den nye dille – huleudforskning – da vi fandt en (lille) en en route. I Rio Dulce koebte vi billet til en fin airconbus. Inden laenge susede vi afsted uden aircon hvor vi hele turen sad klinet op af frontruden grundet overbooking – med 100 km/t ned af bjergveje med doeren aaben regner vi ikke med at Raadet for Stoerre Faerdselssikkerhed ville klappe i haenderne af synet men vi ankom til Finca Ixobel, vort hjem de naeste 3 dage, med baaede os selv og baggage i god behold.

Finca Ixobel som er en farm og guesthouse i et var et rigtigt hyggeligt sted som havde slaaet sig ned paa den gode komfort og fantastiske OEKOLOGISKE (Nirvana, here we come) mad. Ud over den rene luksus, som passede os glimrende, var det ogsaa muligt at komme paa forskellige ture som f.eks jungletur, hesteridning, grottevandring osv. Vi valgte grottevandringen og
tog afsted naeste morgen kl 9. Her ventede os 2 timers vandring i et bakket junglelandskab. Humoeret var hoejt og med 6 andre turister og en flink guide naaede vi snart hulen. Den laa for foden af et bjerg godt daekket af traeer og krat. Guiden gik forrest med stearinlys og vi fulgte trop med lommelygter. Det meste af grotten var fyldt med vand og flere steder maatte vi svoemme eller gaa i vand til knaene. Det var virkelig flot og spaendende. Vaegene havde mange maerkelige former og loftet havde flere steder drypstensformationer. Tanken om at bevaege sig ind under et stort bjerg gjore det hele endnu mere spaendende. Efter en time kom vi til et ca 4 meter hoejt udspring hvor vi skulle springe ned i en lille soe. En smal sag, men efter paa spansk volapyk at have faaet forklaret at vi lige skulle undgaa de to klipper under vandet var det strakt mere spaendende. Vi naede herefter til det der lignede hulens ende der mundet ud i en lille soe. Efter endnu en spansk tale naade vi frem til at vi lige manglede et ekstra rum som vi skulle dykke ind i. Vi fulgte guiden over soeen og endte ved en klippevaeg. Her var der bundet et raeb som foerte ned i vandet. Rystende af kulde og traette af at traede i vande forstod vi at guiden ville have os til at tage en dyb indaanding og fire os ned under vandet og ca 3 meter ind under klippen i begsort moerke for herefter at ende i en ny hule. Guiden dykkede og kort efter kom et ryk i rebet som signalerede at den foerste skulle tage turen. Det var en vild oplevelse og temmelig graenseoverskridende for os begge. En engelsk pige slog hovede og panikkede og havde det bestemt ikke godt da hun skulle samme vej tilbage. Der var ikke meget at se i den sidste hule og tankerne kredsede om at den eneste udvej var turen under klippen igen. Alt gik godt og vi kom ud af hulen i god behold og med hoejt humoet og begejstring over den super fede oplevelse. Vi spenderede endnu en dag paa farmen der gik med at hike op af et par bjerge, bade og laese boeger. Herefter fortsatte turen mod Flores, hvor vi befinder os nu.

Dags dato stod vi op kl 4.30, da den stod paa et besoeg i Tikal, en af Guatemalas top attraktioner. Denne er en Maya by, der spaender helt tilbage fra 500 foer vor tidsregning og daekker et enormt omraade midt i junglen. Vi brugte 5 gode timer med at trave rundt blandt de imponerende trappepyramider, templer og gravkamre. Da vi ankom saa tidligt som vi gjorde havde vi det hele for os selv. Et godt traek skulle det vise sig da det senere vaeltede ind med Guatemalianske skole-teenagere, der var mere interesserede i hinanden end i deres kulturarv – FY! – det var aldrig sket i vores ungdom J. Imorgen saettes kompasset mod SV, da naeste maal er en pittoresk by ved navn Semuc Champey. Alle har talt godt om den saa vi glaeder os til at se om den lever op til forventningerne.

Det var alt for nu. Haaber at I alle har det godt.

KH!