Thursday, April 26, 2007

Jungletur i Corcovado


Hola!

Saa er vi tilbage i San Jose efter en fantastisk 3-dages jungleekspedition – og det uden at have mistet lemmer eller erhvervet os tropesygdomme af den ene eller anden art. Vi forlod de trygge rammer i Dominical (dude!) og satte kursen mod Peninsula de Osa, hvorpaa Corcovado national parken befinder sig. Efter en bustur og et tommelfinger lift med en flink tysker naaede vi til La Palma, en unseelig lille by paa kanten af parken.

Vi havde ikke et telt, men regnede staerkt med at et par raske fyre, der er opdraget med sloejd i skolen, nok kunne bikse et eller andet sammen. Da man ikke kunne koebe haengekoejer besluttede vi i et anfald af overmod at lave nogle selv. Til dette formal koebte vi 12 m2 staerk plastic (til tag – regntidens skyller er for alvor sat ind!), 6 m plastik hegn (saadan et som man kan hegne hoens ind med), 6 m plastik roer og 12 m tov. Ud af dette fik vi strikket et par koejer sammen der saa ganske solide ud, men som desvaerre gav efter saa snart vi lagde os paa dem. Da vi fandt ud af dette ved midnatstid var gode raad jo dyre. Vi besluttede imidlertid at tage chancen og drog (lidt nervoese) afsted kl 5 naeste morgen med ufatteligt meget plastik spaendt paa rygsaekkene udover 12 daaser tun, litervis af Baked Beans og andet godt fra den lokale brugs.

Vi fulgtes med Brendan og Angie, et soedt amerikansk par, der, ganske belejeligt, talte flydende spansk. Den foerste dag hikede vi ca 19 km gennem tyk tyk jungle – helt fantastisk. Vi saa mange fugle som roede araer, kolibrier, mange rovfulge og diverse papegoejer. Derudover vrimlede det med aber i traekronerne og naesebjoerne paa jorden. Der var saa meget at kigge paa at Bavianen (altsaa Thomas) var ved at plante sin stoerrelse 46 oveni en slange der laa og solede sig paa stien. Hvem der blev mest bange for hvem staar stadig uvist, men begge slap med skraekken.





Lejren viste sig heldigvis at vaere mindre primitiv end vi havde frygtet og vi endte med at campere paa en veranda sammen med ca. 10 andre, hvor vi laa under et myggenet direkte paa gulvet – klart at foretraekke istedet for noedtoerftige haengekoejer og et improviseret tag. Vi spenderede to naetter I lejren og tog paa dag-gaature og svoemmede i Stillehavet den naeste dag.




Det maa vaere paa sin plads at berette om den sidste nat, da den gav anledning til skoggerlatter hos de andre camperende den naeste morgen. Pga af varmen blev der droemt meget maerkeligt hos begge vore helte. Thomas droemte saaledes at taget var ved at styrte sammen og vi maatte ud i en fart. Tau droemte samtidigt at en kaempe slange var paa besoeg under myggenettet og proevede at hive ham ud. Da Thomas saa begyndte at tage fat i Tau for at redde ham fra nedstyrtningsdoeden blev han derfor moedt af spark og slag. Derudover raabte og skreg vi begge to saa hoejt vi kunne og vaeltede rundt inden i nettet – begge sovende. Da vi kom til os selv havde vi vaekket alle de camperende der troede at noget serioest vi galt og derudover ogsaa lejrens rangere der kom paa inspektion med lommelygter og macheter. Vi havde begge ganske roede oerer naeste morgen da vi skulle forklare os.


Sidste dag hikede vi ud af junglen og tog afsked med Brendan og Angie, der forsaetter mod Panama i deres soegen efter det perfekte sted at oprette et Guesthouse (check evt. deres blog paa opguesthouse.blogspot.com), mens vi forsatte nordover mod La Palma. Vi haabede paa en stille tur I en magelig bus, men denne broed sammen og vi endte med at sidde halvejs paa taget af en jeep, mens regnen piskede ned over os og de lokale passagerer vred sig af grin.




I dag ramte vi saa San Jose efter en 8 timers bustur. Vi regner med at fortsaette mod nord I morgen mod vulkanen Arenal – eftersigende et super sted.

Ciao!!

Friday, April 20, 2007

Surfs up, dude!








Hej igen

Efter et par dage i San Jose er vi nu taget videre sydpaa til byen Dominical. Det saa ud til at vaere en lille tur paa kortet men foer vi var fremme havde vi vaeret udervejs i 7 timer. Undervejs modte vi en mor med sine to boern som underholdte os med spanske gloser hele vejen.

Dominical er en aegte surf by med en fantastisk strand og nogle enorme boelger. Vi har idag lejet to surfbraedder og brugt hele dagen paa at laere at surfe. Kanon sjovt men ogsaa en smule svaert selv for et par soeulke som os. Trods dette kom vi begge op. Ikke helt i prof-stil, men det gik an. Vi bliver her en dag til og finpudser stilen. Derefter er planen at fortsaette faerden sydpaa mod Corcodova national park som skulle vaere helt fantastisk efter sigende. Vi faar se!
Vi har uploaded et par ekstra billeder i fotogalleriet samt opdateret rejseruten saa I kan se hvor vi er.
So long!

T'n'T

Tuesday, April 17, 2007

Om ankomst og rotten, der viste sig at vaere en kat

Saa er vi ankommet til San José. Turen gik som smurt - 9.5 time til Atlanta, 1.5 (halvanden!) time i koe ved Atlanta immigrationen, efterfulgt af yderligere 2 timer ventetid og en 4 timers flyvetur til Costa Rica. Trods jetlag og begyndende tunnelsyn modstod vi fristelsen til at tage en komfortabel minibus indtil centrum, men valgte at tage den lokale bumlebus i stedet med begrundelsen om at denne tur jo skal give os haar paa brystet. Under turen maerkede vi noget behaaret der stroeg os op af benene og vi flaaede dem op paa saedet i en knap saa mandig manoevre. Det vi troede var en rotte var egentlig en soed lille kat som vi endte med at fodre.

Her til formiddag har vi spankuleret rundt i byen, som bugner af flinke mennesker og er ganske nysselig. Vi har endda vaeret paa finkulturel eskurtion til det nationale museum og er nu eksperter ud i Costa Ricas historie. Imorgen tager vi en bus sydpaa ud til Stillehavs kysten for at snorkle og surfe.

Hasta la vista fra de to rejsende onkler....

Monday, April 16, 2007

Afrejse

Så er der afgang mod verdens største land - udlandet. Tandbørsterne er pakket og vi sætter os på et fly mod Atlanta kl 11 idag. Derfra sættes kursen mod San José i Costa Rica. Vi publicerer første rapport ved førstkommende lejlighed.

Adios amigos!