Mod nord!

Kaere alle sammen

Sa er vi tilbage med en lille rejserapport, der byder paa vulkanvandring,
rapelling, en verdensmand, snorkling og surfing.

Fra San Jose tog vi videre mod Arenal, som er en vulkan ca. 3 timers koersel nord for San Jose. Byen er en fin lille turisfaelde med masser af internet, shopping og agencies, som kunne hjaelpe med guidede ture og andet der kostede milliarder af dollars. Vi fandt et hyggeligt guesthouse bestyret af en gammel amerikaner og hans alt for unge kone. Stedet havde fri kaffe og bloede sofaer samt en lille hundevalp, som gav de legesyge sjaele megen morskab.

De bloede sofaer blev dog hurtigt for meget og naeste dag tog vi paa vandretur til vulkanen. Turen tog et par timer og bragte os til foden af bjerget. Herfra kunne man se, og isaer hoere, lavasten trille ned af siden. Det var et flot syn og de hule brag vidnede om at der var store kraefter paa spil. Vi vil gerne have vandret lidt videre op men det forbundt da vulkanen udsendte gasser som kunne vare farlige.

Udover byens hovedattraktion var det ogsaa en masse andre ting
man kunne tage sig til, som f.eks, rafting, kajakker, rapelling, hesteridning osv. Vi valgte rapelling, hvilket her foregik ned af vandfald i junglen. Sammen med 4 rapkaeftede amerikaske kvinder og en fyr koerte vi til et spot i junglen. Her instruerede vores guide os i lidt rapelling og herefter kastede vi os frygtloest ud fra vandfaldene (eller naesten da). Vi startede paa et lille vandfald og blev straks kaade da det gik som en leg. Det naeste vandfald var straks vaerre 44 meter hvor vi rapellede ned i fri luft. Det sidste og stoerste var 65 meter hvilket ogsaa foregik i

friluft. Det var ret vildt at staa med ryggen til 65 meter frit fald og herefter paa guidens kommando give slip og rapelle ned. En rigtig fed oplevelse som vi godt kunne taenke os at gentage.

Efter et par gode dage forlod vi vulkanen og de regntunge skyer og satte endnu engang kursen mod Stillehavskysten i haab om at finde et rev eller to at snorkle paa samt lidt solskin til de blege torsoer. Destinationen blev Playa del Coco; et sted der eftersigende havde mulighed for at opfylde kravene. I bussen mod den forjaettede kyst moedte vi Senor Alejandro Guzman Stein, som han introducerede sig som. Tau fik en god snak med ham under turen. Det viste sig at Alejandro var lidt af en kanon/megaloman – der var ikke graenser for hvad han havde opnaaet i livet. Der naevnes i flaeng: (1) tidligere landbrugsminister (han kunne dog ikke huske hvad aarstal – engang i 90erne), (2) tidligere ejer af et privatfly, (3) de to eneste Playmates, der havde vaeret i Costa Rica, var blevet sendt til ham med kaerlig hilsen fra Hugh (en nat man husker, forsikrede han os om, men der skulle Viagra ind i billedet, hvis den skulle gentages), (4) han havde erhvervet den foerste computer i hele mellemamerika og (5) hvis man googler hans navn var der tusind og atter tusindvis af hits (der er 39). Slutteligt spurgte han om vi var interesserede i at skyde penge i et af hans business-projekter, der var liiige om hjoernet....hmmmm.

Vi naaede Playa del Coco uden de store problemer, der viste sig at vaere en hyggelig solrig by med sin del af prostituerede og pushere samt rige amerikanske turister. Vi spenderede et par dage med at snorkle paa et rev paa en tilstoedende strand og fik udover en masse fisk, spottet baade moraener og soeslanger – alt i alt en god fangst synes vi. Derudover noed vi et par fantastiske solnedgange (beklager den metroseksuelle tone), hvor pelikanerne stroeg henover vandet og fiskene smuttede i overfladen – helt zen. En af aftenerne blev spenderet paa baren ”Banana Surf”, hvor vi moedte en gaev tysker, der gik under navnet ”The Bavarian” (der er en Costa Ricansk oel med tyske aner af dette navn, red.). Han havde boet i byen i 8 aar fordi ”I likez thiz crazi zity” som han sagde. Vi havde en kanon aften i hans selskab, hvor vi spillede pool, smagte paa en god del ”Bavarians” og afsluttede den paa den bar, der tilhoerte byens mafia. Vi havde faaet strenge instrukser om at opfoere os paent for knivene sad lidt loest derinde, men slap for at faa huller i kroppen i denne omgang.

Costa Rica har virkelig vaeret et dejligt land at rejse i og der er til mange mange flere uger og spaendende oplevelser her alene, men vi er jo paa en stram tidsplan saa vi besluttede vi at drage til Nicaragua efter et par dage. Vi naaede San Juan del Sur, endnu en hyggelig lille by paa Stillehavskysten, i loebet af en dag. Graenseovergangen voldte ikke de store problemer og vi gled lige igennem. Vi har nu spenderet to dage her, der er gaaet med at surfe. Stilen bliver bedre og bedre omend ikke imponerende endnu for tilskuere vil vi tro. Boelgestoerrelsen er mere human end i Domincal og det lykkedes os begge at faa en del gode ture. Imorgen gaar turen mod Isla de Ometepe, der byder paa ferskvandshajer (hvis vi er heldige) og en trekkingtur op af oens vulkan. Derfra gaar turen videre mod Granada, en gammel koloniby, og hovedstaden Managua. Herefter maa vi se hvad der sker. Alt i alt nyder vi turen og livet. Haaber I alle har det godt derhjemme og tak for alle kommentarerne – det er altid dejligt at hoere hjemmefra.

Roger out fra de to T’er