Guatemala!

Hola!

Her foelger endnu en lille opdatering af vore heltes bedrifter herunder baade klaustrofobiske grotter og maya kultur en masse.

Vi fik endelig revet os loes fra den magelige tilvaerelse paa Utila. De sidste dage floej afsted, da Tau endelig havde faaet helt has paa sin bacille og nu kunne gaa paa gader og straeder uden at stoppe sig med Immodium (forstoppelsesmiddel, red.). Vi smuttede med baad til fastlandet og endte 4 busture, 1 uproblematisk graenseovergang og 1 baadtur senere i Livingstone, Guatamala. Vi ankom rimelig sent og saa egentligt blot vores hotelvaerelse samt et godt spisested inden vi kroeb til koejs. Foelgende morgen tog vi en panga (taxi-baad) til Rio Dulce. Turen var guf for oejnene da floden bugtede sig idyllisk gennem hoeje slugter i regnskoven mens hvide hejrer og andre fugle droenede om hovedet paa os. Vi fik ogsaa lejlighed til at tage hul paa den nye dille – huleudforskning – da vi fandt en (lille) en en route. I Rio Dulce koebte vi billet til en fin airconbus. Inden laenge susede vi afsted uden aircon hvor vi hele turen sad klinet op af frontruden grundet overbooking – med 100 km/t ned af bjergveje med doeren aaben regner vi ikke med at Raadet for Stoerre Faerdselssikkerhed ville klappe i haenderne af synet men vi ankom til Finca Ixobel, vort hjem de naeste 3 dage, med baaede os selv og baggage i god behold.

Finca Ixobel som er en farm og guesthouse i et var et rigtigt hyggeligt sted som havde slaaet sig ned paa den gode komfort og fantastiske OEKOLOGISKE (Nirvana, here we come) mad. Ud over den rene luksus, som passede os glimrende, var det ogsaa muligt at komme paa forskellige ture som f.eks jungletur, hesteridning, grottevandring osv. Vi valgte grottevandringen og
tog afsted naeste morgen kl 9. Her ventede os 2 timers vandring i et bakket junglelandskab. Humoeret var hoejt og med 6 andre turister og en flink guide naaede vi snart hulen. Den laa for foden af et bjerg godt daekket af traeer og krat. Guiden gik forrest med stearinlys og vi fulgte trop med lommelygter. Det meste af grotten var fyldt med vand og flere steder maatte vi svoemme eller gaa i vand til knaene. Det var virkelig flot og spaendende. Vaegene havde mange maerkelige former og loftet havde flere steder drypstensformationer. Tanken om at bevaege sig ind under et stort bjerg gjore det hele endnu mere spaendende. Efter en time kom vi til et ca 4 meter hoejt udspring hvor vi skulle springe ned i en lille soe. En smal sag, men efter paa spansk volapyk at have faaet forklaret at vi lige skulle undgaa de to klipper under vandet var det strakt mere spaendende. Vi naede herefter til det der lignede hulens ende der mundet ud i en lille soe. Efter endnu en spansk tale naade vi frem til at vi lige manglede et ekstra rum som vi skulle dykke ind i. Vi fulgte guiden over soeen og endte ved en klippevaeg. Her var der bundet et raeb som foerte ned i vandet. Rystende af kulde og traette af at traede i vande forstod vi at guiden ville have os til at tage en dyb indaanding og fire os ned under vandet og ca 3 meter ind under klippen i begsort moerke for herefter at ende i en ny hule. Guiden dykkede og kort efter kom et ryk i rebet som signalerede at den foerste skulle tage turen. Det var en vild oplevelse og temmelig graenseoverskridende for os begge. En engelsk pige slog hovede og panikkede og havde det bestemt ikke godt da hun skulle samme vej tilbage. Der var ikke meget at se i den sidste hule og tankerne kredsede om at den eneste udvej var turen under klippen igen. Alt gik godt og vi kom ud af hulen i god behold og med hoejt humoet og begejstring over den super fede oplevelse. Vi spenderede endnu en dag paa farmen der gik med at hike op af et par bjerge, bade og laese boeger. Herefter fortsatte turen mod Flores, hvor vi befinder os nu.

Dags dato stod vi op kl 4.30, da den stod paa et besoeg i Tikal, en af Guatemalas top attraktioner. Denne er en Maya by, der spaender helt tilbage fra 500 foer vor tidsregning og daekker et enormt omraade midt i junglen. Vi brugte 5 gode timer med at trave rundt blandt de imponerende trappepyramider, templer og gravkamre. Da vi ankom saa tidligt som vi gjorde havde vi det hele for os selv. Et godt traek skulle det vise sig da det senere vaeltede ind med Guatemalianske skole-teenagere, der var mere interesserede i hinanden end i deres kulturarv – FY! – det var aldrig sket i vores ungdom J. Imorgen saettes kompasset mod SV, da naeste maal er en pittoresk by ved navn Semuc Champey. Alle har talt godt om den saa vi glaeder os til at se om den lever op til forventningerne.

Det var alt for nu. Haaber at I alle har det godt.

KH!