The End

Kaere alle sammen

Her er saa sidste rejsefortaelling….i denne omgang.
Fra Xela tog vi til Lago Atilan, en meget stor og smuk vulkansoe med flere byer omkring. Vi slog os ned I San Pedro I en penthouse lejlighed med udsigt udover hele soen for 25 kr/prs – lige noget for luksusfedtsylene. Dagen efter lejede vi to kajakker og sejlede rundt paa saaen som var helt havblik og med en skyfri himmel fik vi et flot udsyn til de omliggende vulkaner. Mange raske aaretag senere lagde vi til ved San Marcos, en spirituel lille by. Her var der mulighed for at laere alt fra meditation og massage til helsemedicinens forunderlige virkning. Alle kurserne tilbydes selvfolgelig i forbindelse med et kortere eller laengere ophold i de dertil hoerende pyramidehuse. Vi saa nysgerrigt ind over indhegningen og fik dag ogsaa oeje paa nogle spaendende typer derinde. Paa vej tilbage til kajakkerne modtog Tau et kald ovenfra og soegte derfra straks til toppen af en hoej klippe hvorfra han ville prove at flyve de ca. 10 meter ned til vandet. Et flot spring senere og koldt bjergvand i hovedet fik ham hurtigt tilbage i kajakken og vi sejlede tilbage mod San Pedro igen. Det havde vaeret en saa fed oplevelse at vi den foelgende dag to paa endnu en kajaktur der ogsaa blev nydt i fulde drag.

Rugbroedsmotoren var efterhaanden traet og imens var en gammel drengedroem blevet vaekket til live da vi havde set at man kunne leje motorcykler i byen. Vi endte med at leje to cross-motorcyker paa vores glatte ansigt – intet koerekort og har I foroevrigt en hjelm?. Det blev til 200 cc, 4 gear og med en affjedring der kan give en kaengurostylte baghjul. Super hoeje paa adrenalin droenede vi rundt langs soen paa sma grusveje. Vi kom igennem smaa landsbyer med glammende hunde (de gik af uvisse grunde specielt efter Bavianens haser), stejle bjergveje og moedte en masse folk som vi smilede venligt og indforstaaende i lyset af vores nye biker status. Det var en fantastisk tur og da vi efter 4 timer var kommet sikkert tilbage i guesthouset kunne vores naboer stadigvaek hoere to drenge brumme af fryd RRrrrnnnnn…

Vi blev ved soen i 4 dage og tog herefter til Antigua som var sidste stop inden hjemrejsen fra Guatemala City. Denne by udgjorde den gamle kolonialhovedstad I en raekke aarhundrede og var derfor smaekfyldt med katolske kirker og andet godt fra den tid. Vi blev indlogeret paa guesthouset The Black Cat, hvor vi moedte Line og en haandfuld andre danskere vi hyggede os med. Igaar tog vi paa tur til vulkanen Pacaya – en must-see attraktion eftersigende. Vi spankulerede i en stor flok op mod vilkanen og gjorde stop undervejs hvor vores guide fortalte ting paa spansk vi ikke forstod et pluk af. Heldigvis havde vi spanskkyndige Katrine med der kunne oversaette. Paa vejen derop aendrerede grusstien sig til lavagrus og vi kunne af og til maerke varmen fra vulkanen. Det sidste stykke gik vi paa enorme lava stykker op langs siden af vulkanen. Lava floed ned af vulkanen I en let strom og der var muligt at komme helt taet paa. Nogle af turisterne havde medbragt skumfiduser som de stegte over lavaen. Paa vejen ned begyndte det at blive mork og lavaen lyste flot op. Da vi var kommet et stykke vaek begyndte der pludselig at komme fut I vulkanen og vi kunne paa passende afstand se lavaen blive kastet op I luften. Det hoerte til en sjeldenhed at se udbryd saa vi var rigtig glade for oplevelsen.

Nu er vi kommet til Guatemala City og vi er saa smaat ved at pakke tasken for sidste gang. Vi har vaeret rigtig glade for at kunne berette om vores tur via Havets Helte samt for alle de kommentarer og mail vi har modtager gennem hele forloebet. Med hoejt humoer og rygsaekken fyldt med gode oplevelser glaeder vi os nu til en forhaabenligt dejlig toer dansk sommer sammen med jer allesammen.

KH Havets Helte